Verdens største genstudie for migræne

Genstudie for migræne

Migræne har i mange år været en overset lidelse. Nu er der imidlertid håb at hente for udvikling af ny medicin dertil. Verdens største genstudie for migræne viser for første gang nogensinde forskellen på migræne med og uden aura. Det er godt nyt, når det kommer til at kunne udvikle medicin, der kan afhjælpe lidelsen.

Genetisk forklaring

For første gang nogensinde er det muligt, at sige klart, at migræne ikke bare er migræne. Forskningen viser, at der findes forskellige genetiske årsager til forskellige typer af sygdommen. Det er allerede almindeligt kendt, at der findes migræne med og uden aura. Aura betyder i denne situation sanseforstyrrelser. At der nu kan målrettes mere specifikt ud fra typen af migræne er godt nyt til mere end en halv million danskere, der lider af migræne.

Invaliderende lidelse

Migræne bliver i flæng brugt til at beskrive en særlig slem hovedpine. Dette er dog ikke korrekt. Det gør lidelsen lidt overset, selv om det faktisk koster næstflest sygedage på arbejdsmarkedet på verdensplan. Det skønnes, at mindst 50.000 patienter har mere end 8 anfald af migræne om måneden. Det er derfor vigtigt for både patienter og virksomheder, at det er et område, der kommer fokus på. Vi har behov for bedre medicin, der kan afhjælpe lidelsen, der er yderst invaliderende for de hårdest ramte.

Migræne ledsages for mange af både kvalme, opkastning, lydoverfølsomhed og lysskyhed. For nogle er det med sanseforstyrrelser som kan føles som alt fra at fingre sover til hele kroppen summer og er tung. Anfald tager ofte flere timer at komme ovenpå fra igen.