Natascha Linea overvåges igen af kommunen

Kommunen holder øje med Natascha Linea igen.

Natascha Linea er blevet indberettet af lægerne på hospitalet til kommunen, efter at hun har taget hjem med sin søn, selvom lægernes vurdering var at han skulle blive.

Natascha Linea Kaup som også er kendt fra ’De unge mødre’ blev mødt af to sagsbehandlere foran hendes dør. Hun havde nemlig fået en indberetning, efter at hun forlod hospitalet.

Natascha Linea skriver på sin blog: ”Jeg valgte at udskrive min søn d. 14. marts efter 6 dages indlæggelse, dette var meget imod sygehusets vurdering, men jeg stolede på mine moderevner og min vurdering som mor af Novahs sygdom og hans bedring. Allerede samme dag, vi var hjemme, spiste Novah over dobbelt så meget mad, som han havde gjort hele ugen på sygehuset, så dette bekræfter bare min fornemmelse af, at en mor ved, hvad der er rigtigt for ens barn”

Dagen efter hun var kommet hjem med sin søn, bestilte hun en tid hos sin læge for at få et helbredstjeks af sin søn. Her mente lægen at hun havde handlet rigtigt, fordi hans vejrtrækning og infektionstal var næsten normale nu.

Lægerne lavede ikke kun en indberetning, fordi at hun lod sin søn udskrive, men også fordi at de mente at Novah ikke fik fast føde eller havde faste sove- eller spisetider.

”Så står min gamle sagsbehandler samt min ny sagsbehandler ude foran min dør og vil gerne se Novah, dette får de selvfølgelig lov til ude foran min dør, da jeg simpelthen ikke finder mig i, at de bare dukker op på den der måde. Havde de i det mindste ringet og sagt, de var på vej, så var de også lukket ind, men det der overraskelses noget får de intet godt ud af ved mig” skriver Natascha på bloggen.