Glenfiddich leder efter verdens mest eksperimentelle bartender

En global konkurrence sætter fokus på co-creation og samarbejde. Det skal fremme kreativiteten i drinksoplevelser. Et finalistpar fra Danmark vil deltage i konkurrencen om at vinde titlen som verdens mest eksperimentelle bartender. Opgaven med at kreere eksperimentelle cocktails i samarbejde med eksperter fra en anden branche falder helt i tråd med den innovationsbølge indenfor restaurant- og cocktailscenen, som er opstået i København.
Sidste år lancerede Glenfiddich konkurrencen om at blive Verdens Mest Eksperimentelle Bartender. Nu leder whiskyproducenten efter den, der kan tage trofæet i 2017 – og en af finalisterne skal være fra Danmark. Konkurrencen vil anerkende bartendere, der kan samarbejde med en kunstner udenfor cocktailverdenen om at skabe en overraskende og opfindsom drikkeoplevelse. Vinderne får titlen som verdens mest eksperimentelle bartender og deres værk vil blive vist frem globalt.

Sidste år vandt Nathan O’Neill fra New Yorks NoMad Hotel. Han tog titlen for sit samarbejde med kokken John Taube. Sammen skabte de en variation af kogte Glenfiddich-cocktails med brug af madlavningsteknikken sous-vide, hvor serveringen blev tilberedt under vakuum, der indkapslede saft og smag. De konkurrerende finalister arbejdede med kunstnere, der blandt andet tilførte keramik, videografi, spiselig kunst, osteproduktion, lydteknik, spil samt køkken- og møbeldesign til de eksperimentelle cocktails.

Bartendere fra Danmark vil konkurrere om en plads i finalen

I konkurrencen skal deltagende bartendere samarbejde med ekspert fra et andet felt. Sammen skal de skabe en enestående servering, hvor eneste fællesnævner er Glenfiddich. I september bliver der afholdt mesterskaber i lande rundt om i verden, heriblandt Danmark. Finalistparrene inviteres derefter op på Glenfiddich Experimental Bartender Academy i Skotland, hvor de skal konkurrere om titlen som Verdens Mest Eksperimentelle Bartender 2017.

“Det er utrolig spændende, at en bartender fra Danmark kan blive verdens mest eksperimentelle bartender 2017. Der er så mange dygtige bartendere i Danmark, som nu får mulighed for at samarbejde med én fra et helt andet felt og skabe en unik servering med Glenfiddich. Jeg glæder mig til at se, hvad de kan finde på,” siger Morten Barndorff Simonsen, der er ansvarlig for Glenfiddich i Danmark, mens Glenfiddich’s globale brandambassadør, Struan Grant Ralph tilføjer:

“Vores prisvindende whiskies sælges i verdens fineste barer og lever i rum, hvor efterspørgslen af co-creation aldrig har været højere. Denne konkurrence er en mulighed for, at nytænkende, uortodokse bartendere kan være med til at udvide whiskyindustriens grænser, ved at samarbejde med eksperter uden for deres branche, for at skabe noget, der opfylder begge deres lidenskaber og samtidig stiller deres higen efter en servering, der udfordrer branchens normer”.

Finalen afholdes i Skotland

Når det danske finalistpar er fundet, skal de sammen med de andre deltagende lande deltage i tre intense dage på akademiet i Skotland. Her vil de lære at lave whisky fra bunden, og få en eksklusiv mulighed for at suge viden til sig fra Glenfiddichs destillerieksperter; lige fra bryggeren til bødkeren og destillerimanden til maltmasteren, som vil fortælle finalisterne om de teknikker, der bruges for at gøre Glenfiddich til verdens mest vindende single malt Scotch whisky.

Derefter får finalisterne mulighed for at forfine deres innovative ideer ud fra den nye viden og de værktøjer, de har fået, inden ideen skal serveres for et dommerpanel bestående af Director of Prestige UK, Kirsten Grant Meikle, Glenfiddich globale brandambassadør, Struan Grant Ralph, Glenfiddichs maltmaster, Brian Kinsman og High Snobiety.

Bliv Danmarks og måske verdens mest eksperimentelle bartender

Eftersøgningen af Verdens Mest Eksperimentelle Bartender 2017 starter nu. Ansøgningsfristen er den 10. september. Interesserede skal sende en mail med billede af deres servering og en beskrivelse på maks. 250 ord til Morten Barndorff Simonsen på mail mbs@hansjust.dk. Det danske vinderpar bliver fundet ved en konkurrence i slutningen af september 2017, mens den globale finale foregår på Glenfiddich Experimental Bartender Academy i Skotland i november 2017.

Hvis man er eller kender en inspirerende, spændende og uortodoks bartender eller en kunstner fra et andet felt, som kunne være interesseret i at samarbejde om at vinde den eksklusive titel, så fortæl ham eller hende om konkurrencen. Bartendere og samarbejdspartnere kan høre mere om eller tilmelde sig konkurrencen ved kontakt til Morten Barndorff Simonsen på mailmbs@hansjust.dk.

For de fulde vilkår og betingelser for konkurrencen kontakt da Morten Barndorff Simonsen på mail mbs@hansjust.dk. Alle deltagere skal være over 25 år og have mulighed for at tage en uge til Skotland i november 2017. Der er ingen pengepræmier, og pladsen på Glenfiddich Experimental Bartender Academy kan ikke overdrages til andre.