Prestigefulde priser og Sensation
Selv har René/Noir også klart starquality, selvom han forsøger at nedtone det. Til prisuddelingen Danish DeeJay Awards 2011, der for ganske nylig blev afholdt i Valby Hallen, vandt han hele tre priser, blandt andet som årets bedste DJ. Hvad betyder det for ham?
– Jeg er selvfølgelig meget smigret. Bare det at blive nomineret til priserne betød noget, fordi det er mine kolleger på DJ-scenen og klub-publikummet, der har indstillet mig. Så jeg opfatter det som et stort skulderklap. Men ellers må jeg sige, at jeg ikke er så god til det der med awardshows. Jeg tager lidt afstand fra sådan at være hævet over publikum og blive behandlet med alt for stor respekt af folk.
René taler på samme måde om sin optræden i november sidste år til den store house-fest, Sensation, der fandt sted i Parken. Sensation er en omrejsende mega-event for elektronisk musik, hvor gæsterne er klædt i hvidt, og en række DJs optræder på skift, placeret på toppen af en kæmpe pyramide. René/Noir blev udvalgt som eneste danske indslag, og han indrømmer, at han da var en smule stolt over netop det.
– Det var fedt, at Sensation valgte mig, fordi jeg jo faktisk spiller undergrundsmusik inden for genren, og ikke noget folk nødvendigvis kender. Så jeg tog det som en stor anerkendelse af min stil, at jeg fik lov at åbne showet for de 35.000 publikummer. Men den største oplevelse var faktisk ikke at spille til Sensation – det var snarere den reaktion, jeg fik bagefter: Folk, der skamroste mig for at turde være mig selv og repræsentere den musik jeg lever og ånder for, frem for hvad der normalt forventes til så stor en fest.
Kraftwerk
Men hvordan startede det hele? Vi skal tilbage til starten af 80‘erne, hvor en lille dreng gik rundt i Gug og kedede sig. Hans mor arbejdede som rengøringsdame og havde tidligt fri, så René kom ikke i SFO eller klub efter skoletid. I stedet gik han og rodede med sin kassettebåndoptager. De bånd, han spillede på den, var dog ikke Bøllebob eller Kaj og Andrea. Det var Kraftwerk, Depeche Mode og Duran Duran. René husker tilbage til en musiktime i 1. klasse, hvor børnene måtte medbringe deres yndlingsmusik.
– Jeg havde jo taget Kraftwerk med, og læreren var ved at falde bagover. Han sagde til mig, at det dér – det var altså ikke rigtig musik! Det var nok første gang, det gik op for mig, at jeg vist var lidt anderledes.
René var ikke synderligt skoleinteresseret, men på ét punkt var han ret meget foran de andre, husker han:
– Fordi jeg hørte så meget musik, kunne jeg faktisk en hel del engelsk, allerede inden vi begyndte at have det i skolen. Jeg er ikke sikker på, at jeg vidste hvad de betød, men jeg kunne gå og skråle en hel masse sangtekster på engelsk.
Ørerne skruet rigtigt på
Efter Folkeskolens 10. klasse startede René på Handelsskolen, og skulle vist have været ”et eller andet inden for detail-handlen”, men det var en anden verden, der trak. I midten af 90‘erne begyndte René at optræde som DJ på bl.a. Café Rendez Vous i Jomfru Ane Gade, mens han arbejdede som pædagogmedhjælper. Og så begyndte han at dykke ned i musikken – både i lyden og opbygningen.
– Jeg lærte at lave elektronisk musik af en rigtig god ven, Leif Berg Jensen, som var virkelig dygtig til alt det tekniske – alt det der, man skulle kunne for at producere elektronisk musik. I starten var det meget baseret på samples og beats med manipulerede vokaler indover. Jeg sugede bare til mig og spurgte løs. Senere opstod behovet for at kunne skrive musik fra bunden selv uden at sample og ”stjæle” fra andre. Behovet for selv at kunne høre og spille de gode harmonier, og her var min mentor Palle Kruse Jensen, som jeg fik stort set alt min musikalske kunnen fra. Jeg lavede musik med begge venner i mange år og fik på den måde både den tekniske ”know how”, der er nødvendig inden for elektronisk musik, og det musikalske overblik, der gør at du kan skrive og spille din egen musik. Men det allervigtigste var fra starten mine ører og deres flair for, hvordan tingene skal skrues sammen. De er skruet rigtigt på, og de er mit absolut vigtigste værktøj.
I dag skriver, indspiller, producerer og arrangerer René al musikken selv – både for store udenlandske pladeselskaber og på sit eget pladeselskab, Noir Music, der har eksisteret siden 2007. Hvad er en producers vigtigste opgave, hvis man spørger René?
– Det er at være tro mod sin egen smag og personlighed, at finde sin egen lyd. Det er utilfredsstillende at jagte et ”hit”, hvis det ikke er hit-musik man brænder for. Det bliver alligevel aldrig 100% godt, hvis det ikke er autentisk. Musik handler for mig om at være kreativ og om at nyde processen. I det øjeblik, hvor det føles som ”arbejde”, bliver det automatisk også på en eller anden måde forkert og tvungent. Det kommer der for mit vedkommende aldrig noget godt ud af. Igen handler det om éns ører. Hvis de tvivler på det, du sidder og laver, er det bedst at holde en pause fra det eller kaste det helt fra sig.”
Men hvad så med en DJ – han må vel være underlagt publikums ønsker i højere grad end en producer?
– Man kan vel sige, at der er to typer DJs: De kommercielle DJs, som spiller i Gaden og andre steder, hvor folk ikke primært kommer for musikkens skyld. Deres opgave er at læse publikum og spille det, de gerne vil høre. Og så er der undergrunds-DJs, som har deres egen stil og udstråling, og hvor det er dét, publikum kommer for at opleve. For mig er det vigtigt at holde fast i at være undergrunds-DJ og forhåbentlig give publikum en god og anderledes oplevelse.
Og René/Noir har i dén grad held med at holde fast i sin egen stil. Han er en efterspurgt DJ på diverse scener i den store verden – bl.a. har han spillet på Den Europæiske Plads i Kiev, på clubscenen på Ibiza, i storbyer som Paris, London, Shanghai, Moskva og Barcelona, og på festivaler i Miami og Rio De Janeiro. Alligevel er han efter eget udsagn ikke millionær, men må arbejde hårdt for at fastholde den kunstneriske uafhængighed. Og kæresten Sisse – der blev hans kone for så relativt kort tid siden, at han endnu ikke har vænnet sig til at kalde hende dét – har også et arbejde, så huslejen for deres penthouse-lejlighed i Aalborg midtby kan blive betalt.
Kompliment fra idolet
Under hele interviewet har vi hørt musik – en særlig playliste med 500 numre, der som regel kører i baggrunden, når René ikke lige selv laver musik. Massive Attack, Radiohead, James Blake med videre. René siger med et smil:
– Jeg har totalt klæbehjerne, når det gælder musik. Derfor er jeg nødt til at sætte den her playliste på shuffle – ellers sidder jeg ubevidst og blir irriteret over, at jeg ved hvad der kommer som næste nummer.
Jeg spørger René, hvad der har været hans største oplevelse som DJ/producer, og han svarer efter et øjebliks tænkepause:
– Det var faktisk ikke noget, jeg selv oplevede. Jeg var på vej hjem fra Italien og hørte fra en ven, at Martin Gore (Depeche Mode) havde offentliggjort tracklisten for de numre, der blev brugt som opvarmning før hvert eneste live-show fra Depeche Mode på deres daværende turné. Et nummer, jeg har lavet – Ragnarok – var til min store overaskelse med på listen. Dér må jeg indrømme, at jeg blev en lille smule stolt. Sådan en kompliment fra ens største musikalske forbillede er jo helt fantastisk!
Hvad laver René om 10 år, stadig musik?
– Det tror jeg helt sikkert. Jeg er stadig producer, enten for andre spændende artister eller også arbejder jeg videre alene. Lige nu har jeg andre sang-talenter til at synge på min musik. Men måske begynder jeg at eksperimentere mere med selv at synge på mine numre. Jeg optræder helt sikkert også stadig som DJ – men måske ikke helt så tit. Forhåbentlig kører mit pladeselskab stadig på fuld tryk og gør en forskel derude, for jeg nyder virkelig jobbet som pladeselskabs-ejer og A&R (Artist & Repertoire, en betegnelse for folk, der finder og udvikler nye talenter for pladeselskaber).
