Musik Sommeren 2012

Tekst: Sofie Theilmann Andersen

Madonna til Danmark

Den verdenskendte queen of pop træder til igen! Hun er nemlig på sin niende world tour, ‘Live Nation’, og holder sig stadig smadder godt. Og selvfølgelig tager hun også lige et smut omkring Danmark. Madonna giver koncert i Parken i København den 2. juli 2012. Turnéen, som startede d. 29. maj i London, forventes at blive et brag, da hendes sidste world tour, ‘Sticky and Sweet Tour’, var en kæmpe succes. Madonna vil bl.a. performe med sit nye album ‘MDNA’, som udkom den 26. marts, hvor det store hit ‘Give Me All Your Luvin’ kommer fra. Så skynd dig at få fat i en billet!

 

Katy Perry’s hævn

‘Part Of Me’ er den nye single fra Katy Perry, som hun første gang offentliggjorde til Grammy Awards, med et kæmpe show. Sangen er tydeligvis en hævn mod sin eksmand, Russel Brand. Russel forlod Katy i slutningen af 2011. Med linjen: So you can keep the diamond ring, it don’t mean nothing anyway, in fact you can keep everything, except for me, kan man vidst tydeligt sige, at sangen indikerer, at hun er kommet videre og er klar på en ny start. You go girl!

 

Ida’s sejr

Der var uden tvivl jubel i mange hjem, da vinderen af X-Factor 2012 blev udnævnt.

Sejren gik til den 17-årige Ida Østergaard Madsen fra Videbæk. Ida optrådte bl.a. med den nye danske stjerne Lukas Graham med nummeret ’Ordinary Things’. Men hun fik også sunget sit helt eget nummer, ’I Can Be’. Jeg syntes personligt, at nummeret var rigtig catchy.  Lad os håbe, at vi hører noget mere fra den skønne Ida!

 

Aerosmith lover godt

Rygterne, om at Aerosmith snart vil udgive et nyt album, er overalt på internettet. Men det er faktisk ikke bare rygter, for forsangeren Steven Tyler har udtalt, at der vil blive udgivet et nyt album om bare tre måneder. Han fortæller, at de er ved at færdiggøre de to sidste sange til albummet, som vil være deres første album siden 2004.

Aerosmith var også så gavmilde at give os alle et lille sneak peak ved at offentliggøre tre titler på tre af deres nye sange – ’Legendary Child’, ’Beautiful’ og ’Out Go The Lights’.

I slutningen af marts gjorde bandet også sit publikum opmærksom på en turné, som begynder den16. juni 2012 i Minneapolis, hvortil Tyler udtaler følgende: We will not let you down.

 

10 sommerhits:

  1. We Are Young – Fun ft. Janelle Monae
  2. Stronger – Kelly Clarkson
  3. Glad You Came – The Wanted
  4. Somebody That I Used To Know – Gotye ft. Kimbra
  5. Starships – Nicki Minaj
  6. Set Fire To The Rain – Adele
  7. Wild Ones – Flo Rida ft. Sia
  8. Part Of Me – Katy Perry
  9. Take Care – Drake ft. Rihanna
  10. Turn Me On – David Guetta ft. Nicki Minaj