Malik kickstartede pollensæsonen

Malik kickstartede pollensæsonen

Med årets største storm fulgte også mange andre ting. Ikke kun stormskader og oversvømmelser. Men også et kæmpe spark i pollensæsonen. Mange allergikere må allerede nu finde lommetørklæder og allergimedicin frem.

Voldsomme vindstød

Med stormens voldsomme vindstød fulgte også en fremrykning af pollensæsonen. Det er på nuværende tidspunkt primært hassel- og elletræer, der allerede har pollen nok til at give problemer. Ved stormen blev pollen rystet så løs, at landets allergikere nu allerede kan have det svært. Astma-Allergi Danmark skød derfor pollensæsonen officielt i gang allerede søndagen efter stormen.

Pollental

På grund af den milde vinter i Danmark rykker sæsonen for pollen automatisk frem og kommer i gang tidligere. Suppleret at den voldsomme storm er det derfor heller ikke underligt, at sæsonen er kommet i gang så tidligt. Søndagen efter stormen var pollentallet for elletræer på 9 og hasselbuske 17. Det betyder, at tallene er cirka tre uger før sin normale tid på året. Til stor irritation for landets omkring 1 million allergikere, som allerede nu kan have problemer med løbende øjne, snøftende næse og kløe.

Pollental måles i hhv. København og Viborg. Det måles ved hjælp af en “pollenfælde”, der hænger 15 meter over jorden. Her måler man mængden af pollen i og vurderer tallet ud fra det.