Hvad skal jeg overveje ved køb af en e-cigaret?

Ved valg af en e cigaret er det vigtigt, at du ender med en model med et batteri, der kan holde en hel dag uden, at du behøver at genoplade det. Samtidigt er det en fordel, at e-cigaretten er nem at bruge og giver dig en reel følelse af, at du rent faktisk står og ryger. Det skal føles behageligt, og du skal samtidigt kunne lide den e-væske, du har valgt.

Så for at finde ud af, hvilken e-cigaret du skal vælge blandt de mange modeller, bør du tage hensyn til flere faktorer.

Hvor meget ryger du?

Festryger: Du ryger oftest til fester, eller når du hygger med dine venner med en drink eller god mad. Men du er ikke afhængig og føler ikke et behov for at ryge i hverdagen.

Moderat ryger: Hvis du ryger regelmæssigt mellem 10 til 20 cigaretter om dagen, har du altid en cigaretpakke i hånden. Du er afhængig, men du kan gå uden i et par timer. 
Vaskeægte ryger: Du ryger regelmæssigt mere end 20 cigaretter om dagen. Du har en cigaret i munden hele tiden, og tanken om ikke at have en cigaret er bare utænkelig.

Dit mål:

Når du har overvejet, hvilken type ryger du er, er det værd at kigge nærmere på dit mål. Vil du helt erstatte den traditionelle cigaret med en e-cigaret? Eller ønsker du at bruge den som en overgang til at stoppe helt med at ryge både det ene og det andet? Eller er dit mål, at du kun gør brug af e-cigaretten og intet andet?