Ny ungdomsroman om mysteriet Kaspar Hauser

image_23992

 

image_23992

Mysteriet om Kaspar Hauser har i århundreder tryllebundet historikere, forfattere og kunstnere. Drengen Kaspar dukkede op ud af det blå i Nürnberg i 1828, stort set uden talens brug og ude af stand til at gå. Få år senere blev han myrdet.

Med Kælderbarnet har den flamske forfatter Kristien Dieltiens skrevet en dybt fængslende roman for unge – og voksne – om hemmeligheden bag Kaspars liv. Sideløbende med opklaringen følger vi Manfred, en fattig dreng, der er født med hareskår. Moderens kærlighed kan ikke skærme ham mod det voksende had i hans hjerte. En barndom fuld af forfølgelse og mishandling gør den voksne Manfred til et oplagt offer for onde kræfter.

Dieltiens balancerer elegant mellem det historiske forlæg og den fiktive fortælling, og hun formår i sjælden grad at fange læserens nysgerrighed med elementær spænding og detaljerigdom i beskrivelserne. Kælderbarnet er en sand litterær page turner om det skrøbelige menneske fanget i et storpolitisk spil.

Kristien Dieltiens (f.1954) er en flamske forfatter. Forfatterskabet tæller en lang række prisbelønnede bøger, både børnebøger og voksenromaner, sidstnævnte ofte med et historisk indhold. Kælderbarnet er hendes bogudgivelse nummer 50!

comments