Frivillig ildsjæl

Benjamin01

Benjamin Nørtoft Christensen laver frivilligt arbejde. I dette åbenhjertige interview hører vi nærmere om Benjamin og hans bedrifter – bl.a. hans hjerteskærende volontørrejse til Honduras.

Tekst: Mark Russell & Foto: Greta Tuckute

Benjamin er 25 år gammel og bor i Aalborg. Han udfører frivilligt arbejde på varmestuen i Aalborg, og rejser af og til på volontørrejser til udlandet. Rent uddannelsesmæssigt er han i øjeblikket ved at læse til pædagog, efter at være nået frem til, han ikke kunne forestille sig at bruge resten af livet som tømrer.

En stor del af Benjamins liv handler om kristendom. Han kalder sig selv personlig kristen, læser i Bibelen, beder bønner og forsøger at komme i kirke hver søndag. Han er dog på ingen måde hellig, men finder blot en indre ro i at tro på bibelen.

Benjamin mener dog ikke, at kristen tro og frivilligt arbejde behøver at hænge sammen, det er blot tilfældet for Benjamin.

– Kulturer ændres ikke ved forkyndelse, her er handling et langt stærkere middel. Overordnet set kan man opdele frivillige i to typer: Dem som yder frivilligt arbejde for udelukkede at opnå en personlig tilfredsstillelse, og dem, som udover den personlige tilfredsstillelse, også har som primært ønske at glæde andre, siger Benjamin.

Honduras’ barske dagligdag

I 2010 tog Benjamin af sted på sin første volontørrejse. Destination var et børnehjem i Honduras. I ni måneder arbejdede han på børnehjemmet, og oplevede verdens p.t. farligste land fra første parket. Han var en del af en ti mand stor gruppe, som til dagligt arbejdede med stedets 30 fastboende børn.

Før børnene kom til børnehjemmet, var voldsomme svigt og seksuelle krænkelser begge elementer i mange af børnenes hverdag. Ligeledes var alkohol- og stofmisbrug hos forældrene ikke unormalt. Hvert enkelt barn havde sin egen forfærdelige historie. Benjamin husker eksempelvis en bestemt 6-årig pige tydeligt.

– Hun var igennem mange år blevet seksuelt misbrugt af sin far, hvilket havde resulteret i, at hun ikke kunne sove om natten. Hun lå altid med et halvt øje åbent. Derudover havde hun brændemærker på benene efter adskillige gange at være blevet brændt med en cigaret af sin far, fortæller Benjamin.

En amerikansk gadepræst gav også Benjamin nogle af hans stærkeste oplevelser på turen. Gadepræsten havde boet i Mellemamerika i over 30 år, og blot ved at spille guitar og tale med børnene, havde han opnået høj status og evig beskyttelse fra bandemedlemmerne i Honduras’ gader. Præsten tog Benjamin med rundt i Honduras’ gader, og her kunne man virkelig se, hvor slemt tingene stod til.

– Generelt så man rigtig mange folk med laset tøj og flasker med lim i hånden. Jeg mødte bandemedlemmer, som stolt viste mig deres skudhuller og stiksår på kroppen. Det var heller ikke unormalt, at man så gravide 15-16-årige piger, som gik rundt på gaden og sniffede lim. Mange af disse pigers graviditet er resultatet af et forfærdeligt prostitutionsmiljø, hvor piger helt nede i 12-års alderen sælger deres krop for, hvad der svarer til omkring 30 danske kroner, siger Benjamin.

På trods af børnenes forfærdelige oplevelser, så formår mange af dem heldigvis at få et hæderligt liv, hvis de bliver hjulpet i tide. Benjamin fremhæver en bestemt ung dreng, som et godt eksempel på dette.

– Han var som 2-årig blevet fundet efterladt på gaden med en flaske lim i hånden. Han kom dog på børnehjem og fik hjælp. Den dag i dag er han en af de dygtigste i sin klasse. De grimme oplevelser vil altid sidde dybt i børnene, men formår man at hjælpe dem på rette vej, så kan de komme rigtig langt, siger Benjamin.

Hvorfor så villig til at hjælpe andre?

Selvom Benjamin bruger alle sine penge på frivillige rejser til Honduras, frem for eksempelvis drukture til Sunny Beach, vil han ikke fremstilles som det perfekte menneske eller ligefrem en helgen. Faktisk gør han alt, hvad han kan, for at sikre sig, at hverken tekst eller billeder i dette interview kommer til sætte ham op på en piedestal.  

Alligevel holder han fortsat fast i sin store vilje til at hjælpe andre. Han ”tændes” af den store anerkendelse og glæde, som modtagerne af hjælpen giver ham.

– Man får meget igen ved at give og være der for folk. Jo mere jeg giver, desto mere får jeg igen, fortæller Benjamin.

Velgørenhedsløb og ny tur til Honduras venter

Netop Benjamins store lys til at hjælpe andre, fik ham og nogle bekendte til at arrangere et velgørenhedsløb i Kildeparken den 28. april. Løbet gik i alt sin enkelthed ud på at løbe en eller flere gange rundt om søen.

– Vi prøver at få Aalborg til at sætte fokus på at hjælpe lidt i det små. Det kostede 30 kr. at deltage, til gengæld havde man så mulighed for at vinde fodboldbilletter, middage, svømmebilletter m.m. Man skulle blot møde op på selve dagen, siger Benjamin.

Pengene fra arrangementet, som mundede ud i et overskud på hele 3800 kr. går udelukkende til mad og materialer til den honduranske befolkning.

Disse penge tager Benjamin med til Honduras, når han inden længe rejser derned igen. Denne gang skal han arbejde på et andet børnehjem, hvor man hovedsageligt arbejder med drenge i 12-18-års alderen.

Benjamin frivillige arbejde fortsætter for fulde drøn – ligesom livet i varmestuen i Aalborg og på børnehjemmet i Honduras…

———————————————————————————————————————————————–

En rød klovnenæse skaber glæde

Da Benjamin tog afsted til Honduras, medbragte han røde klovnenæser. Både volontørarbejdere og børn tog af og til næserne på, når de trængte til at få grinet sammen.

De røde næser er bare sjove – uanset om de bliver brugt af en hospitalsklovn i Danmark eller en volontør i Honduras. I Honduras så vi tydeligt, hvordan de skabte smil og glæde, og hvordan de fik folk til at grine med hinanden og ikke så meget af hinanden. De røde næser er i virkeligheden et symbol på, hvor lidt der skal til for at skabe glæde i hverdagen, siger Benjamin.

comments