iPhone4S

iPhone4s

Så kom den nye iPhone fra Apple – og der er intet nyt under solen, hvis man kun bruger øjnene. Den ligner præcist sin forgænger uden S, ingen nye knapper eller andet der gør, at du kan flashe den i byen og blære dig med, at du nu er S´er. Til gengæld har den fået en overhaling indeni. zekvens har testet den – og hastigheden er enormt forbedret. Batteriet har haft en svær start. Softwarefejl har drænet batterierne hos de fleste brugere af det nye styresystem. En ny opdatering skulle løse problemet. I iPhone4S er også kommet en villig tøs, der gør hvad du siger – Mød Siri. En pigestemme, der kan udføre de mest utænkelige ting for dig. Sig til hende, at du vil vækkes kl 8 – og så sætter hun selv alarmen, chekker din kalender eller søger på nettet – eller svarer dig på  selv dumme spørgsmål. Desværre har Apple lukket for en del af de fede ting, som Siri kan – da de fungerer ikke i Danmark endnu. Har du en iPhone4 og er glad for den, kan du roligt fortsat elske den uden at gå op i, at nogle af os andre er blevet hurtigere end dig. Forbedringerne er ikke så ekstreme, at du behøver at skifte. Men er du som teknik-nørderne på zekvens, må du ha det nye, for at ha det godt.

comments

Be the first to comment on "iPhone4S"

Efterlad en kommentar

Din e-mail adresse vil ikke blive offentliggjort.