10 flashspil du skal prøve – før du går hjem fra skole!

Bloons Tower Defense 5

 

Tiden er gået i stå, læreren plaprer løs og sidekammeraten er for længst faldet i søvn. Tjek denne artikel og få inspiration til, hvordan du overlever de næste 45 min. Det vrimler med spilsites, hvor kreativiteten til tider når nye højder i gameplay – og det er på trods af den dårlige grafik. Her kommer mit bud på forskellige online flashspil, der hurtigt kan opsluge din tid!

Tekst: Louise Ege Andersen

Bloons Tower Defense 5

-Bloons Tower Defense 5 er det helt nye skud på stammen i Bloons universet. Et fantastisk underholdende Tower Defensespil, hvor missionen er at afholde de onde balloner fra at komme i mål. Til det formål har du et arsenal af kreative våben med dertilhørende fede upgrades, der løbende bliver vildere, jo længere du kommer.
Kan varmt anbefales og kan findes på www.gratisspil.dk

 

 

 

 

 

 

 

Infectonator: World Edition

– Gennem ondsindet virusspredning har du i dette spil mulighed for at udrydde menneskeheden. Det eneste det kræver, er et enkelt klik, så ordner virussen resten. Jo længere du kommer i spillet, desto ondere upgrades får du – så der til sidst ikke er nogen der kan føle sig sikker. Det er et forholdsvist enkelt gameplay, men stadig ganske fangende og underholdende. Spillet kan findes på www.onemorelevel.com

Learn to Fly 2
– Learn to Fly 2 er et meget vanedannende spil, der er svært at gå fra, inden du flyver – all the way. Opgraderinger af ramper, vinger, motorer og meget andet, gør at du hele tiden er i stand til at komme bare en smule længere, hvilket gør det så afsindigt vanedannende og fungerer som det styrende element i spillet. Et sjovt spil, der ikke kræver den store koncentration. Kan findes på www.amorgames.com

Duck Life 3
– Duck Life 3 er placeret i sportsgenren, hvilket i grunden er en smule malplaceret, da det intet har at gøre med traditionelle sportsspil. Ved at være hurtig på tasterne, skal du træne din ”duck” i fire forskellige discipliner, der til sidst munder ud i et løb, hvor dine skills kommer på prøve. Et sjovt spil, som du hurtig kan bruge et pænt stykke tid på.
Kan findes på www.amorgames.com

 

 

 

 

 

 

comments