Kunne det ske i Danmark?

AndersBreivik

En mail tikkede ind på redaktionen for et par uger siden. I tiden efter Breiviks totalt hjernedøde skyderi på Utøya har vi alle været et stort spørgsmålstegn og har kastet rundt med beskyldninger til højre og venstre. De fleste hælder dog til, at det er en gal mands værk. En gal mand, der efterlod sig et psykopatisk manifest og en række unge lig på jorden. Men mailen til redaktionen satte alligevel tanker i gang. „Kunne Breiviks forbrydelse være sket på Egholm? Kunne Londons optøjer være sket på Nytorv og kunne skoleskyderier ske på et dansk gymnasium. Er vi blevet mere rå, eller er det hele tilfældigheder“.

Afsenderen efterlyser en debat om emnet, og den handske tager vi gerne op på ZEKVENS. Det er selvfølgelig søgt at påstå, at Breivik kunne have valgt Egholm fremfor Utøya. Men kernen i spørgsmålet er godt nok. Når noget sker ude i verden, leder vi jo netop altid efter svar. Hvad enten det er Breivik, tsunami, orkaner eller skoleskyderier er vi altid klar med spørgsmålet: Kunne det ske i Danmark. Ofte er svaret ja, det kunne det nemt.
BREIVIK PÅ EGHOLM?
I tilfældet Breivik var der tale om en person, der mest af alt gik målrettet efter Arbejderpartiets fremtid og ungdommen, der stod i vejen for hans vision om et Europa frit for muslimer. For ikke at ligne en enmandshær tog han alle de mystiske og hemmeligholdte medaljer fra diverse frimurerloger og tempelriddere, så det mere lignede en gruppering i krig. Som om han blot var en terrorcelle i et stort ondt netværk af død. Men det viste sig, at de fleste medaljer var hjemmelavede og internetkopier. Breivik fik masser af omtale og hans manifest blev downloadet i stor stil, men at blive downloadet og læst er ikke det samme, som at have tilhængere! Faktisk har Breivik fået det modsatte ud af hans aktion, som han egentlig gik efter. Norge stod sammen som aldrig før, eller som Tonje Kristensen, der overlevede katastrofen på Utøya udtrykte det: „Nogen har sagt, at Norge viste sin værste side. Men også den bedste, fordi vi nu holder sammen som nation“.
Kunne det så ske i Danmark? Sansynligvis ja! Det kunne ske overalt, hvor der bor mennesker. Ingen forskere eller efterforskere har kunnet finde den store forbindelse til netværk eller tendenser – Breivik var et vanvittigt monster, der rodede rundt i sin egen virkelighed. Og de findes overalt, selvom der gudskelov ikke er mange. Der er i de flestes øjne ingen forskel på Breivik og en selvmordsbomber.
Begge udøver terror for at få deres eget budskab frem. Og skal vi tro de ting, der foreløbig er kommet frem i retten i Norge, så har mange levet side om side med Breivik uden at kunne se galskaben. Måske gør vi det samme med nogle af dem, som vi er tæt på – men man kan ikke leve livet i frygt og mistillid.
UNGE AMOK I ENGLAND
Mens Breivik opfattes som en enmandshær, så er der flere der er enige om, at optøjerne i London er en tendens i tiden, som vi nemt kunne se herhjemme. I London var det unge uromagere, der pludselig gik amok. Biler i brand, nedbrændte bygninger og meningsløs vold. Næste 2000 blev anholdt under urolighederne. Michael Böss fra Aarhus Universitet mener nemt, at det kunne ske i Danmark.
– Vi skal bruge situationen i England som en påmindelse af, hvor nødvendigt det er med en god integration herhjemme, siger Michael Böss til Politiken. Der er også en risiko for at skabe sociale underklasser og lave social eksklusion i Danmark, når politikerne laver reformer og besparelser, og det skal vi tage alvorligt.
Og hvis vi husker lidt tilbage, så har vi i Danmark set fænomener, der minder ekstremt meget om optøjerne i England.
Senest da ungdomshuset blev revet ned i 2007, og satte Nørrebro i brand.
– Dengang så vi i Danmark også en gruppe unge mennesker, der tog hævn på samfundet, og de blev også provokeret af en forholdsvis lille begivenhed,« siger Michael Böss.
Optøjerne omkring ungdomshuset og også uroligheder omkring demonstrationen ved klimakonferencen, viser at vi har grupper i landet, der har fået nok af det eksisterende systems magt og er klar til at kæmpe for deres sag med andet end argumenter. Det bryder ud, når man føler sig provokeret – om det så er ungdomshuset, anholdelser af politiet eller visitering på Christiania. Og så breder optøjer sig iøvrigt forrygende hurtigt, i kraft af nyheder og internet.
I forbindelse med optøjerne i England, så man pludselig sympatiaktioner i Frankrig og andre hovedstæder, hvor unge gik på gaden og viste sympati og utilfredshed.
Andre forskere mener dog slet ikke, at optøjerne i England og Danmark kan sammenlignes. Især John Andersen fra Roskilde universitetscenter er uenig
– Vi har altså ikke samme opdeling af grupper, som de har i England. Ungdomshuset, klimakonferencen og Christiania er alle politiske bevægelser, provokeret af en begivenhed – mens England’s optøjer ser ud til at være uden formål, men bare utilfredshed.
Uanset hvad de forskellige forskere tror, så virker det som om konfrontationer mellem demonstranter og politi bliver mere og mere rå for hver gang, der er sammenstød. Demonstranterne har oprustet både form og værktøj, mens politiet også opruster med nye våben og metoder. Hvem der startede med at opruste er ikke det interessante. Det store spørgsmål bør være, hvem der stopper først!
SKOLESKYDERIER
Vi har alle hørt og set, når en maskeret ung fyr går amok på sine skolekammerater med skydevåben. Skolemassakrer er ikke sjældne længere, og i nogle landet har man indført metaldetektor i døren, før du kan komme ind til matematik og geografi. Det kan virke grotesk, når vi ser på vores egne skoler og gymnasier, men ikke desto mindre kender vi allerede til skoleskyderier i landet. I 1994 dræbte en 35-årig studerende to i kantinen på Århus universitet. To yderligere nåede at blive såret, inden han pegede våbnet mod sig selv og tog sit liv. Skoleskyderier har bredt sig til alle dele af verden, og dermed forskellige kulturer og skolesystemer – og derfor forskes der markant i at finde ud af, hvad der skal til for at stoppe det – og hvorfor det overhovedet går galt
– Det kan også ske herhjemme. Vi har ikke den samme nemme våbentilgang som i Finland og USA, men på alle andre områder ligner vi dem. Vi har den samme skolestruktur og de samme sociale ingredienser som ensomme børn og et manglende fællesskab, siger Helle Rabøl Hansen der forsker i mobning. I samtlige sager, jeg har kigget på, har personerne været socialt isoleret i forhold til deres uddannelsessted. De har været ensomme og udenfor eller direkte mobbet.
Skoleskyderier handler altså ikke bare om mord og selvmord, men om en social hævn overfor et sted, hvor de ikke har haft det godt, siger Helle Rabøl.
Der har været arbejdet markant på at få en politik på området, så danske skoler ved, hvordan de skal forholde sig hvis det sker – og endnu væsentligere, hvordan de sørger for, at det aldrig kommer dertil.
– Vi skal ikke blive bange og tro, at en skolemassakre rammer os i morgen. Vi skal ikke fokusere på frygten, men på fællesskabet. Det er vigtigt at forebygge, og det gør man ved at prioritere et godt skolemiljø, som eleverne trives i, siger Karin Bancsi fra HK. På dette punkt kan vi altså nemt faststå, at det kunne ske i Danmark. Det er nemlig allerede sket.
HVORFOR SPØRGE HVORFOR?
Uanset hvilken katastrofe der rammer os, søger vi svar. Der må jo være en grund.
Om det så er Michael Jacksons død, Prinsesse Dianas trafikuheld, vand i Københavnske kloakker, tsunamien i østen eller optøjer, Breivik og skoleskyderier.
Vi søger efter et svar på alt uforståeligt, da ting jo ikke bare kan ske. Vi kører retssager mod Michal Jacksons læge, leder efter skyldige der kan have skubbet til Dianas bil, giver landmændene skylden for klimaforandringerne der gav vand i kloakkerne og tænker, at ondskaben ikke bare kan være i en enkelt mands hovede, men må komme fra en mindre hær, der nu har erklæret krig. Vi nægter at tro, at Osama Bin Laden kan have myrdet folk i New York, men mener der må være plantet bomber i tårnene – måske af de samme, der står bag mordet på JFK, som jo heller ikke kan være en enkelt mand.
Hvorfor vil vi vide hvorfor? Er det for at få svar, for at sørge for at det aldrig sker igen – eller vil det være en befrielse at forstå baggrunden, så vi kan trøste os ved det?
Det væsentlige er ALTID at spørge!
Og det gjorde en læser derfor til DEBATTEN i ZEKVENS. Vi søgte svar, men der er ikke eet enkelt svar på alt. De bedste svar sidder du måske med i din krøllede hjerne. Husk at brug den. Husk debatten, både her i ZEKVENS og i virkelighedens verden.

 

Husk, at nye emner til DEBATTEN kan sendes til debatten@zekvens.dk

comments

Be the first to comment on "Kunne det ske i Danmark?"

Efterlad en kommentar

Din e-mail adresse vil ikke blive offentliggjort.