Kontroversiel australsk komiker løser USA’s raceproblem i nyt humoristisk talkshow

custom1 (14)

Den australske komiker Jim Jefferies er kommet til Comedy Central med sit ugentlige The Jim Jefferies Show. Jim Jefferies er kendt for sin ærlige og grove måde at gå lige til stregen på, og i første afsnit præsenterede han sit bud på, hvordan man kan løse raceproblemerne i USA.

Politisk korrekthed er officielt blevet skyllet i toilettet på Comedy Central. Det nye ugentlige talkshow The Jim Jefferies er skudt i gang, og løber over skærmen hver søndag kl. 22.30.

Det humoristiske talkshow bliver ført an af den kontroversielle australske komiker Jim Jefferies, og der kommer både til at være interviews, internationale reportageindslag og dybdegående, humoristiske undersøgelser.

Alle indslag har dog det til fælles, at de bliver indhyllet i Jim Jefferies’ ufejlbarlige grovhed, som efterhånden er blevet hans varemærke.

For eksempel mener han, at man kan løse racismeproblemet i USA ved at genindføre slaveri, men denne gang på tur, hvor racerne skiftes til at være slaver i et par år – en idé han har givet den passende titel “2 years a slave”.

Blev overfaldet på scenen
Når man er grov, er der altid en risiko for at folk bliver sure. Det kom Jim Jefferies til at mærke på egen krop, da han tilbage i 2007 optrådte i Manchester. Efter en kontroversiel joke blev en tilskuer så vred, at han stormede op på scenen og begyndte at slå løs på den australske komiker.

Episoden blev dokumenteret på video, hvor en lidt svimmel Jim Jefferies joker med episoden, og siger til publikum “Hvis I synes det var sjovt, så får jeg tæv ude i gyden bagefter.”. Den video var en af grundene til, at hans karriere for alvor tog fart, og sidste år solgte hans australske tour mere end 35.000 billetter.

The Jim Jefferies Show bliver vist søndage kl. 22.30, når de små er gået i seng.

Om The Jim Jefferies Show
Med sin kontroversielle Jim Jefferies har sikret sin plads som en af de mest respekterede komikere i sin generation. The Jim Jefferies Show bliver produceret af Jim Jefferies selv, Scott Zabielski og Alex Murray og Tim Sarkes fra Brillstein Entertainment.

comments