KAMP – debat i øjenhøjde

Tina_French_Nielsen

Tina_French_Nielsen

Første halvår med skolereformen. Operationen gik godt, men patienten døde… eller hvad?
Torsdag den 15. januar kl. 17 er der igen ’KAMP – debat i øjenhøjde’ på Aal- borg Hovedbibliotek. Denne gang laver vi et statustjek på Aalborg Kommunes skoler her efter et halvt år med den nye skolereform.

Hvor langt er vi med reformen i Aalborg Kommune? Virker lektiecaféerne efter hensigten? Har børnene for lidt fritid? Fungerer lærernes nye arbejdstidsregler i praksis? Er længere skoledage med plads til motion og faglig fordybelse et plus? Er der plads til forbedringer? Har vi den skole, vi fortjener? Eller har vi smidt barnet ud med badevandet?

Til januar måneds KAMP har vi bl.a. inviteret: Tina French Nielsen, rådmand for Skoleforvaltningen i Aalborg Kommune, Kristina Terpling fra Aalborg Læ- rerforening og forhåbentlig kommer en repræsentant for eleverne.

Vi ønsker en åben debat og håber, at du vil møde op og lufte din mening, så vi kommer hele vejen rundt om emnet.
KAMP #4 foregår i Glashjørnet på Hovedbiblioteket torsdag den 15. januar kl. 17-18. Arrangementet er gratis og tilmelding er ikke nødvendig.

comments