Bliver du mobbet? Dette skal du foretage dig

SS bully-1061363_1280

Mobning er desværre noget, som præger rigtigt mange menneskers hverdag. Det berører ikke blot børn, men også voksne og ældre i enhver aldersgruppe. Er du mobbeoffer, så er der flere ting, du kan foretage dig for at stoppe mobningen.

Snak åbent om mobningen med dine nærmeste

Selvom det kan være meget svært, så er det rigtigt vigtigt, at du snakker åbent om mobningen med dine nærmeste. Det kan f.eks. være din far, mor, lillesøster, ven, kollega eller skolelærer. Beskriv hvad du bliver udsat for, og hvordan det påvirker din hverdag og dit humør. Det kan virke meget grænseoverskridende at tale om mobning, da det desværre fortsat opfattes som et tabu for rigtigt mange mennesker.
Føler du ikke, at du kan snakke med nogen i din omgangskreds, så findes der heldigvis også professionelle alternativer. Der findes f.eks. flere brevkasser og rådgivningsportaler, man kan henvende sig til, hvis man bliver mobbet.

Forsøg at bremse de negative tanker

Det er helt naturligt, at man kan opleve problemer med negative tanker og lavt selvværd, hvis man bliver mobbet. Det kan virke uoverskueligt, men det er rigtigt vigtigt, at man forsøger at bremse de negative tanker. Holder du fast i tanken om, at du er god nok, så vil du nemmere kunne holde de negative tanker væk. Er der én person, der kalder dig grim, så skal du ikke lade dig slå ud af det, da det helt sikkert er mange andre, der synes, at du er smuk.

Acceptér aldrig mobning

Uanset hvad du foretager dig, så er det vigtigt, at du aldrig accepterer mobningen. Accepterer du, at du bliver mobbet, og gør du intet for at modarbejde mobningen, så kan det være svært at slippe ud af rollen som mobbeoffer. I det øjeblik hvor drilleri overgår til mobning, så bør man sige fra med det samme. Ingen fortjener at blive mobbet, uanset hvem man er, og hvordan man ser ud.

Konfrontér mobberne og forsøg at skabe en dialog

Som mobbeoffer har man sjældent lyst til at konfrontere en mobber, men det kan faktisk være meget effektivt. Skal man konfrontere en mobber, bør man undgå voldelig adfærd, da det aldrig fører til noget godt. I stedet bør man forsøge at skabe en dialog, så begge parter kan få lov til at ytre sig. Fortæller du om dine tanker og følelser, er der større chance for, at mobberen vil forstå dig og respektere dig. Den helt klare målsætning med dette er naturligvis, at mobningen skal stoppe med det samme. Har du ikke mod på at konfrontere mobberen alene, kan du få dine forældre, klasselærer eller andre af dine nære til at deltage.

Dyrk dine interesser og gør din hverdag mere glædelig

Bliver du mobbet, skal du undgå at sætte dit liv på pause, blot fordi andre forsøger at gøre dig ondt. Som mobbeoffer skal man dyrke sine interesser, så man glemmer de negative tanker for en stund – og i stedet har det sjovt og nyder livet. Selvom mobningen altid vil kunne mærkes dybt inde, så kan du forsøge at forsøde dine hverdag ved at lave noget, som du holder af.

comments