Ny netradio hører dagens lyd først i februar. Netstationen VibeFM har som koncept at sende masser af fede vibes døgnet rundt. De to foreløbige radioværter er Richard Evaristo og Daniel Frank, som styrer æteren med hård hånd. Radiostationen kan følges på live Tv, via Ustream. De giver derudover også nye musikere mulighed for at få spillet deres demo i radioen. Alt du skal gøre er at sende en demo til VibeFM og de har tilmed lovet at lytte alt materiale igennem, og hvis det falder i deres smag ryger det på playlisten.
20
feb 2012
Hele Danmarks ungdomsradio
20
feb 2012
Varm på is?
Skøjtebanen på C. W. Obels Plads i Aalborg holder traditionen tro åbent igen i år. Der er altid masser af mennesker på banen, og i alle aldre. Hvis man har egne skøjter er det en gratis fornøjelse, men ellers kan du leje skøjter i en lille bod på Pladsen, til den nette sum af 30 kr. Det er en populær seværdighed, og der er på de gode dage over 100 skøjteentusiaster. C. W. Obels Plads er en hyggelig plads med masser af lækre og hyggelige restauranter og caféer med udsigt til den famøse skøjtebane. Man kan i ægte Rockefellers Center-stil sidde og nyde en varm kop kakao og forsøge ikke at spilde den ud over sig, når man observerer og griner af de mange uheldige på isen. Det er næsten også en gratis fornøjelse. Så der er igen grund til ikke at komme af sted, da der er masser at lave, om man kan stå på skøjter eller ej. Banen bliver åbnet, hvert år sidst i november, og forventes i år åbent til marts måned.
20
feb 2012
BRUGT ER BEDST
Op mod hver anden aalborgenser har en bruger på en køb/sælg-brugt-hjemmeside. Det er populært at handle med de brugte varer og specielt studerende er flittige brugere af hjemmesiderne. Og jeg skulle hilse og sige, at uanset om man er studerende eller ej, så er der nogle penge at spare – eller tjene!
20
feb 2012
SE HER!
På KUNSTEN kan du lige nu opleve en voldsomt fed udstilling af kunstneren Marc Quinn, den verdenskendte britiske kunstner, som arbejder med temaer hvor død, passion, skønhed og seksualitet kommer til udtryk i, hvad der ligner, klassiske skulpturer og malerier.
Udstillingen All of Nature Flows Through Us tager sit afsæt i en række nye værker, flere af dem skabt under inspiration fra en rejse til Indien. Hele udstillingen bringer med sine vidt forskellige udtryk en række eksistentielle og religiøse temaer up to date. Udstillingen viser et bredt spektrum af Marc Quinns arbejde på dansk grund og er både foruroligende og eksistentiel, nytænkende og klassisk, faretruende og optimistisk.
Oplev udstillingen på KUNSTEN frem til den 29. april. Læs mere på www.kunsten.dk
20
feb 2012
ROCK CHICKS
Stramme, lidt slidte jeans, rå t-shirts, seje støvler og lækre underspillede accessories – sådan bliver du indbegrebet af rock-chick. Ingen gør det helt så gennemført som modellen Kate Moss, men der er mange der gør det godt. Se nogle rigtigt gode eksempler her på siden.
LEOPARD OG WAYFARER
Kate Moss fanget i London ved hendes hjem en halvmørk eftermiddag i januar.
Kate Moss er iført leopard-printet pelsjakke, sort tørklæde, leggins og ankelstøvler.
Et enkelt look – og alligevel ser stjernen ualmindeligt dejlig og stylet ud. Moss bærer selvsagt de, for mange stjerner, obligatoriske Wayfarer solbriller.
BEASTIE BOYS
Fearne Cotton spottet i London i sommeren 2011, iført Beastie Boys t-shirt, skinny jeans, leopard-printede espadrilles, lækker taske og to-go kaffe. Så enkelt kan det gøres.
HELT ENKELT
Kristen Stewart til premiere på A Better Life ved Los Angeles Film Festival, iført
sort t-shirt, stramme jeans og peep toe sandaler. Stewart holder looket helt enkelt og fri for accessories – alligevel ser hun toplækker ud.
PLAID-PRINT IS HERE TO STAY
Nicky Hilton forlader en restaurant i Beverly Hills. Paris Hiltons noget mere ”ydmyge” søster er iført plaid-printet skjorte, leggings, biker boots og en übercool hat, der på alle måder opgraderer hendes look.
Plaid-print er – og bliver – en mega-trend der fortsætter ind i den kommende sæson.
16
dec 2011
OmTANKE
Hvad vil jeg have at du skal tænke efter du har læst dette? Jeg ved ikke hvem du er, chancen for at vi nogensinde mødes er minimal, og skulle vi tilfældigvis mødes vil vi ikke kunne genkende hinanden. Så skal man gå ud fra “guitar-princippet”; at det vi giver, tager vi igen – så får jeg ikke en skid igen fra dig.
Men måske kunne jeg få dig til at indse noget du fornægter, inspirere dig eller bare få dig til at tænke over noget fra et nyt perspektiv?
Lad være med at tænke på elefanter – og du tænker på elefanter.
Lad være med at tænke på noget du burde gøre – og du…
Hov! Var der noget? Et eller andet. Måske noget du mener ikke er så vigtigt – men som du..
Så mine muligheder er nok begrænset til at få dig til at tænke noget nyt, for du starter nok ikke en revolution hvis jeg beder dig tænke over noget der burde være anderledes eller blot forelægges rette vedkommende. Der var engang en der sagde til mig; når du møder nogen, står du med en del af deres fremtid. Så i princippet kan jeg ændre din nuværende retning i livet, og give dig en tanke du ikke ellers ville have fået. Hvis det allerede er sket, er jeg meget tilfreds. Men hvorfor? Når jeg har sendt det her dokument ind til trykken, og de lige har redigeret lidt her og der og rettet nogle slåfejl er det så ikke ude af mine tanker? Nej. Hvorfor skulle jeg så overhovedet sende det ind, hvis jeg ikke tænker over det efter, at jeg har trykket “send”?
Jeg har faktisk et ønske. Du tør sgu nok ikke – og jeg har heller ikke selv gjort det endnu – men det ville give mig et smil på læben, hvis blot et menneske gjorde det… Næste gang en hjemløs spørger om en mønt, og du ikke har lyst til at give, så sig det. Vær ærlig! Det kunne være spændende. Hvis du er på vej ud af brugsen, og egentligt er på vej over og købe en kanelsnegl, og så en hjemløs spørger “har du en mønt til en hjemløs?” og du så svarer; “Nej, jeg har kun denne 20’er som jeg er på vej over og købe en kanelsnegl med.”
Og nej, jeg er ikke ude på at du skal hovere; ”you can’t have this,” men bare gøre noget helt andet, end at sige; ”desværre, det har jeg ikke.”
Det ville bare være langt mere respektabel adfærd. Jeg forstår simpelthen ikke, om det er den hjemløse eller os selv vi lyver for? Og hvorfor i det hele taget lyve? Han får den løgn i hovedet hundredvis af gange om dagen, ville det ikke være det mere spændende hvis han faktisk fik folks ærlige svar hundrede gange. Ja, det er rimelig barskt at få at vide rigtigt mange gange hver dag, at andre ikke gider hjælpe – og der skal nok være en eller to ud af de 100 som skælder ud over at han ikke bare får sig et job.
Så hvis jeg kunne få det som jeg ville, skulle du næste gang du står i den situation, sige noget du tænker, men ikke tør (eller vil af respekt for vedkommende, men i så fald er du og jeg bare uenige om begrebet respekt) sige. Sig hvis du hellere vil bruge dine penge på en hotdog, ikke har lyst eller bare ikke synes han skal have dine penge i dag. Og hvis vi så skal tage den et skridt længere, vil jeg gerne bede dig gå ind i diskussionen hvis personen spørger dig hvorfor du ikke vil. Dog må svaret baseres på avanceret eksistentialisme – og det bør måske i virkeligheden kun benyttes af en pro eller Chuck Norris.
Lad være med at tænke på elefanter…
Christian er 22 år gammel – og lige for tiden bosat i København.
Han troede han skulle være skuespiller, men har langsomt bevæget sig ud af den osteklokke, for at se hvordan verden tager sig ud – og hvilke muligheder den giver ham.
Christian har blaffet sig ned gennem Europa, han har været på højskole, han er uddannet brandmand og har i en periode været tilknyttet Aalborg Teater.
Han rejste til København for at mærke om pulsen slår anderledes i hovedstaden, men han er en troløs sjæl. For verden venter. Hverken København eller Aalborg kan gøre krav på Christian, der godt kan li’ tanken om en tilværelse der fører ham rundt i hele verden. Han vil gerne mestre flere sprog – og kunsten at møde mennesker.
Han er klichéernes største udfordring og dimitterede som rebel i en forholdsvis ung alder.
Christian skriver klummen i ZEKVENS.
16
dec 2011
HVOR SVÆRT KAN DET VÆRE?
At vælge? At leve? At dø? Det hele kan føles ubehageligt. Eller som Woody Allen, den legendariske filmskaber, har sagt det: ”Jeg er ikke bange for døden. Jeg vil bare helst ikke være der, når den kommer.”
”Alt har man regnet ud, undtagen hvordan man skal leve.” Sådan skrev den eksistentialistiske filosofis fader, Jean-Paul Sartre, i et forsøg på at illustrere det paradoksale i, at det enkleste nogle gange er det vanskeligste. I dag er eksistentialismen måske mere aktuel en nogensinde. Alle leder intenst efter lykken og den rigtige måde at leve på, mange tror de har svaret, og ingen har alligevel fundet det. Især i den vestlige verden kører vi rundt i selvbedrageriske vildveje for at undgå at se de eksistentielle grundvilkår i øjnene. Vi nægter at se, at vi selv skal tage ansvaret for vores liv, at vi skal dø, og at vi grundlæggende er alene om det hele. Temaet omkring meningsløshed og såvel kollektive som individuelle forsøg på unddragelse af ansvar for vores liv er mere end nogensinde aktuelt. Vi har velfærd og sikkerhed – alle rammer er til stede for ”det perfekte liv.” Alligevel topper vi meningsløshedsbarometret med selvmord, forbrug af lykkepiller, skilsmisser og indtagelse af mentalt og spiseligt junkfood. Vi leder tilsyneladende efter substitutter for meningsfuldhed overalt. I religion, i medierne, i statusmeddelelserne på Facebook, i subkulturer, i terapi, i kærlighed, i arbejdet, i frimærker, i børn, i kæledyr, i medicin, i sygdomme, i mad, i kontrol, i skønhedsoperationer, i sex, i alkohol, i lotto, i aktiehandel, i Jomfru Ane Gade, i vejrudsigten…
Livet er øer af ekstase
Dermed ikke være sagt, at det ikke er ok at finde mening i det enkle liv. For nogle mennesker er det forbløffende og imponerende, med hvilken lethed de formår at si meningsløsheden fra, og hvor let de synes at finde en mening i et liv med arbejde, familieliv, fritid og Facebook i en eller anden fornuftig kombination. Andre skal lige igennem en enkelt livskrise.
- De bliver fyret fra deres arbejde, de går konkurs, overlever et trafikuheld eller de bliver skilt, går i terapi fem gange og kommer derefter videre med et nyt og langt mere afklaret syn på, hvad de vil bruge deres liv på. Andre slæber sig gennem tilværelsen i meningsløshed. Eller som Sartre beskriver det:
”Livet er øer af ekstase i et ocean af kedsomhed, og efter det fyldte tredivte år ser man sjældent land. I bedste fald vandrer vi fra den ene nedslidte sandbanke til den anden og er snart fortrolige med hvert eneste sandkorn vi ser.”

Vi lever i en brydningstid
Filosoffen Patrik Kjærsdam fra Aalborg Universitet mener, at der altid har været en indbygget disharmoni mellem de ideologiske tanker vi har om livet, og så vores konkrete livsførelse.
- Den disharmoni skaber en fundamental følelse af vildrede i mennesket, som vi altid har haft med os. Eksempelvis har vi nogle forestillinger om, hvad kærlighed er, og hvordan den skal være. Men vi oplever den aldrig så ideelt, siger han. Hvis Patrik Kjærsdam skal kaste sine filosofiske øjne ud over nutidens ungdom så er ”egocentrisk”, det første ord der falder ham ind.
- Det er ikke fordi, det nødvendigvis er en dårlig ting, at være egocentrisk. Men det skaber nogle eksistentialistiske grundproblematikker for unge i dag, at de skal balancere mellem individualitet og så de mange sociale grupper og sammenhænge, de også indgår i. Samtidig lever vi i en brydningstid, hvor der skabes helt nye sociale grupperinger via de sociale medier, som vi også skal lære at forholde os til. Det kan være problematisk at navigere i det terræn og at være autentisk til stede sammen med andre, samtidig med, at man skal være individualistisk og træffe en masse valg hele tiden. Vi stilles overfor flere valg end nogensinde.
Vælg hvilke 20 fag, du vil undervises i. Vælg hvor mange personlige oplysninger du vil vise på Facebook. Vælg om du er enig med avisens lederskribent eller ej. Klik ja eller nej. Mange af valgene er en slags pseudovalg, som måske nogle gange kan skygge for de mere afgørende valg, som er sværere at foretage.
Den store usikkerhed
Usikkerhed er et andet buzzword, når Patrik Kjærsdam skal beskrive unge.
- Der er større usikkerhed forbundet med fremtiden end nogensinde. Usikkerheden skyldes klimaændringer, den økonomiske situation og globalisering. Det er nogle meget store og globale problemstillinger, der trænger sig på i forhold til det enkelte individ, og som påvirker den enkeltes måde at leve på. Der opstår en diskurs, der handler om ”sikre valg”. Man ser eksempelvis flere unge uddanne sig, fordi det er mere sikkert, hvis man vil ha’ et arbejde osv., siger filosoffen. Han forklarer, at der er flere skift på vej.
- Der sker i øjeblikket mange spændende ting, der peger på, at der måske kan ske et paradigmeskifte. Tag bare situationen med Grækenland, der aktuelt er oppe at vende, hvor det pludselig bliver farligt og ødelæggende for samfundet med en folkeafstemning, fordi det vil være skadeligt for økonomien. Det er absurd at demokratiet på den måde kommer til at stå som modsætning til økonomien. Det er blevet tydeligt, at de økonomiske kræfter har fået deres eget liv, og at de konflikter med demokratiske principper og en mere menneskelig virkelighed. Det forhold tror jeg kommer til at føre en række ændringer med sig.

16
dec 2011
SENSATION – en verdensomspændende oplevelse
Kenneth Runge er 27 år, bosat i Aalborg, hvor han til hverdag arbejder som grafisk designer. I sin fritid spiller han som klub DJ under navnet Runge, blandt andet fast på Club Vesterå i Aalborg, samt til forskellige events rundt omkring landet og senest har han også prøvet kræfter med Tyskland og Estland. www.facebook.com/djrunge.
ZEKVENS sendte Rune til København.
Det verdensomspændende house-event Sensation er netop blevet afviklet, i Danmark, for fjerde år i træk og med knap 30.000 gæster, alle klædt i hvidt.
Hvad er det der har gjort dette event så populært og hvorfor valfarter vi, blandt andet, hele vejen fra Aalborg for at opleve dette show?
Kort fortalt er Sensation et indendørs house-event med oprindelse i Holland, nærmere betegnet Amsterdam Arena, hvor det hele startede tilbage i år 2000 -– og siden 2006 er blevet afviklet i over 19 lande, heriblandt Danmark. Konceptet er på sin vis ret enkelt, og består af et stk. sportsarena , et stk. gigantisk lys- og effektshow tilsat en god portion internationale kendte house DJs – og ikke mindst en dresscode der dikterer, at kun folk klædt i hvidt bliver lukket ind til festen.
Men hvis det hverken er Madonna, Coldplay eller U2 der er på plakaten, hvordan kan man så samle 30.000 mennesker under samme tag til en event der skydes af på én enkelt aften? Jeg spurgte venner og bekendte både før, under og efter eventen, og svaret var næsten det samme hver gang; det er primært oplevelsen og stemningen der vægter højest – og selvfølgelig musikken for dem der går lidt mere op i genren. Egentlig ikke så overraskende. Nu bør det måske også nævnes at jeg selv er DJ, og bevæger mig stilmæssigt indenfor klubmusikken, hvorfor min nærmeste omgangskreds formentlig har svaret som de har gjort. Men i min søgen, efter svaret, stødte jeg også på folk fra blandt andet Sverige og Norge, hvor sidstnævnte alt andet lige har rejst væsentlig længere end jeg selv. Her blev det også tydeligere, at den længere rejse betød at man var mere interesseret i musikken end bare showet, vel at mærke eftersom Sensation også afholdes i Oslo.
Men hvorfor vil man som aalborgenser tage hele vejen til København for en enkelt byturs skyld og kan man ikke holde et lignende arrangement i Aalborg? Eller sagt på en anden måde; hvad får man ud af at tage til et event som Sensation som man ikke kan få her i byen? Personligt har jeg selvfølgelig en interesse i musikken, men når man tager de tunge rytmer, opløftende hænder-i-vejret melodier og krydrer det med et gigantisk audio- og visuelt setup, samt de mange tusinde gæster i samme ”uniform”, er det som om der opstår en fællesskabsfølelse, som man ikke finder en ordinær aften i byen. Folk er der, mere eller mindre, på samme vilkår og med samme interesse. Man møder ikke lige de samme 10 venner og bekendte som man ellers ville gøre på en normal bytur, og den fælles indgangsvinkel lader til at være en af de primære, dog måske underbevidste, årsager til man vil afsætte tiden og ikke mindst pengene til en event af denne kaliber.
Kan det lade sig gøre at afvikle et lignende event i Aalborg? Jeg tror det personligt ikke. Jeg kunne sagtens sige ”KOM NU IND I KAMPEN AALBORG!”, men realistisk set er København bare bedre placeret geografisk når man skal samle så mange tusinde mennesker, da en stor procentdel af gæsterne især kommer fra Sverige og de andre nordiske lande. Men kan man så i stedet for lære noget af en event som Sensation og bruge det i mindre størrelse i Aalborg? Uden tvivl, ikke mindst fordi Sensation i mine øjne har været med til at udbrede kendskabet til klubmusik i Danmark, og har medvirket til at gøre det mere spiseligt for det mere mainstream publikum. Ligeledes har Aalborg et stort udvalg af internationale studerende, som man som arrangør bør udnytte, da disse generelt set har været mere vant til klubkulturen og scenen omkring den, end danskerne har.
Derfor, og dermed, en lille opfordring til at turde mere i Aalborg. Vi kan godt.
16
dec 2011
2011 – Sensation White
- vi følger bloggeren Nikoline Brix
Sensation White er en oplevelse for mennesker i alle aldre. Der er hvidt tøj allevegne. og der er den fedeste stemning – følg her mig og min veninde gennem en 24 timers hvid rejse.
04.45 – Stod jeg op, og jeg kunne virkelig ikke overskue nogen ting, hvorfor skulle den bus også køre så tidligt?!! Selvom det faktisk var så tidligt på morgen, så blev jeg overraskende hurtig frisk. Tror det var fordi jeg glædede mig til at skulle afsted. Jeg havde pakket min taske dagen inden, så det eneste jeg skulle var at tage tøj på, spise morgenmad og lige tænke over om det var den rigtige kjole jeg fik taget med mig.
05.36 – Min mor kørte mig ind til banegården, hvor jeg mødes med Sofie, som er min fætters kæreste. Synes det var så dejligt hun ville med, da jeg vidste vi ville få en fed oplevelse sammen. Hun er nemlig ligeså crazy som mig, når det kommer til det.
06.01 – Kørte bussen, og vi var enige om, at vi begge to synes det var så åndssvagt den skulle køre så tidligt, hvorfor ikke klokken 10 eller 11 i stedet for? Så vi ville kunne følge i med hvad der forgår, det kan man jo ikke klokken 6 om morgen, der er man mere død end levende.
09.07 – Var vi kommet halvvejs, og var med Færgen Mols linjen (I kender sikkert reklamen, og ved hvad jeg mener) Det var helt vildt så meget der blæste ude på dækket!
12.03 – Og endelig er vi i Valby, det var en lang tur. Specielt fordi bussen stoppede mange steder, hvor Sofie og jeg faktisk bare troede, at den ville køre direkte til København.
12.15 – Var vi med Metroen, hen til Sofies veninde Jeanne, som vi fik lov til at overnatte hos. Det er dejligt at kende nogen derovre i stedet for man skal tænke på hotel. Specielt for mig, fordi jeg elsker at møde nye mennesker.
16.00 – Vi skulle til at gøre os klar, så vi kunne være ved Parken præcis klokken 19, da der stod på billetterne at dørene åbnede der, og vi skulle altså bare IKKE komme for sent. Tænk sig hvis vi var taget helt der over, også var dørene lukket. Nej tak!
18.52 – Vi ankom til parken med tusindvis af andre mennesker, og det var fuldstændig hvidt. Vi skulle gå et stykke, da bussen vi tog til Parken ikke kunne køre længere for alle de mennesker der gik på vejen. Så den stoppede ca. 200 meter fra Parken. Da vi så endelig kom der over, var det ikke til at finde ud af hvor vi lige skulle ind. Vi spurgte flere af de ’ansatte’ om hvor vores indgang var. De var selv så forvirret, at vi faktisk nåede at gå rundt om parken flere gange, frem og tilbage. Da vi til sidst fik snakket med en mand, der kunne lukkes os ind, ved den rigtig indgang. Det viser sig så vi ikke stod på listen… Så det var lidt anstrengende. Heldigvis kunne pressechefen kende navnet på Zekvens, så vi kom ind uden problemer. Faktisk fik vi et armbånd på som var helt unikt (det var så det hele værd)
19.55 – Vi har brugt næsten en time på at finde ud af hvor vi skulle ind, og være. Endelig kommer vi helt op til en billig bar og hvor der kun står få mennesker. Der står vi ikke så tæt som dem nede på gulvet.
20.30 – Det er helt vildt så mange mennesker der er, der var ca. 30.000 mennesker den nat, og jeg lyver ikke når jeg siger at faktisk næsten alle var fuldstændig væk i musik og spiritus. Det var dog ikke slemt det sted vi var, det var lidt mere ’roligt’, hvis man kan sige det sådan. Men folk på gulvet var helt væk. Vi blev endda spurgt flere gange om vi havde stoffer på os. Jeg må indrømme sådan noget slet ikke er mig, og hvis jeg skulle derover igen, så skulle det være med samme billet som den Zekvens sendte os over med. Nu skal jeg ikke dømme folk overhovedet, men ’fester’ som det med hårde stoffer og sprut i så store mængder, folk der sveder fordi de er så langt ’væk’, er bare ikke mig. Så vi var for det meste oppe i den lounge der var til pressen. Udsigten derfra var også helt perfekt! Jeg må indrømme at stemningen der var helt unik, og at alle de mennesker klædt i hvidt, var også bare endnu en oplevelse. Musikken var også god, og det siger meget, da jeg normalt ikke er til den musik, som de spiller til Sensation.
00.22 – Aftaler vi med Jeanne og hendes veninde Rikke, at vi mødes med dem inde i København. Sofie og mig ville gerne videre, nu havde vi også været der i lang tid og det sluttede først klokken 03, og det gad vi ikke. Så vi smuttede fra Parken og tog bussen ind til Rådhuset, hvor vi mødes med de to andre piger. Jeg havde 14 cm høje sko på, og på det tidspunkt var mine fødder F Æ R D I G E, så vi havde fået Rikke til at tage et par flade sko med, så jeg kunne feste videre uden at få mere ondt, og få flere vabler på fødderne.
02.43 – Vi er på Frøken Nielsen, hvor Rikke arbejder, så vi fik fri bar til ingen penge, NIIICE!!!! Der gik ikke meget tid, så havde vi det godt og hyggeligt, alkoholen kunne mærkes, musikken spillede og folk var bare så fede. Det var fedt at feste et andet sted end Aalborg, specielt fordi man ikke kender folk overhovedet…
03.30 – Der var flere der kom hen til mig, omkring min blog og hvem jeg var sendt over til København af, så jeg fik fortalt om det nye ungdoms magasin zekvens, så lidt reklame kom der også ud af det, og det er dejligt at folk tager så godt imod det. Det er jo præcis det vi alle sammen gerne vil have.
04.33 – Vi fester og fester, og det er så sjovt at man kan se hvem der har været i Parken og hvem der ikke har. Der var så mange mennesker i hvidt, og når man selv er klædt i hvidt ligger man endnu mere mærke til det. Vi fik danset, snakket med en masse mennesker og drukket en masse dejlige drinks.
05.00 – Så ramte det Sofie og mig! Vi var trætte – efter en lang tur i bus og en masse spænding , tog vi hjem til Jeanne og fik sovet ud. Vi skulle heldigvis først med en bus klokken 17 næste dag, så vi kunne få sovet ud, og være nogenlunde friske til turen hjem.
Turen hjem gik godt, og vi var trætte sidst på aften, da vi først var hjemme ved 23-tiden. Min erfaring til Sensation, er at det var en unik oplevelse, så mange mennesker der hygger sig på et sted, giver en stemning uden lige. Folk hygger og er i et humør hvor du bare ikke kan synes andet end det her er super fedt. Sådan burde det være hver weekend! Dog må jeg sige at Sensation generelt slet ikke er noget for mig, det med folk der er så ’væk’, og nærmest kun tænker på stoffer, er bare ikke mig. Måske kan det også bare være min oplevelse af det, det aner jeg ikke. Men at blive spurgt om stoffer så mange gange, er bare ikke mig. Så var jeg gået min vej for lang tid siden, da jeg mener man sagtens kan hygge sig uden at skulle pumpe sig selv med diverse stoffer. Udover det, så var det en super oplevelse, og hvis man kan lide musikken, sammenholdet og stemningen – så er Sensation lige noget for dig!
16
dec 2011
Cake in a mug
- Nem og lækker kage i en fart!
Hvis du er typen der elsker kage, men ikke gider finde forklædet frem, og bage den selv, så er her svaret!
En super nem og lækker kage, hvor du ikke skal bruge andet end et krus!
Indkøbsliste, 1 pers.:
50 g mørk chokolade
3 ss smør
4 ss mel
1 ts kanel
3 ss sukker
1 æg
3 ss mælk
Fremgangsmåde:
1. Smelt smør og chokolade sammen i en gryde, og stil det væk, så det kan køle af.
2. Rør de tørre ingredienser sammen, tilføj ægget og rør godt rundt. Tilføj så mælk, rør igen, og hæld til sidst chokolade- og smørblandingen i.
3. Put det i et stort kaffekrus, og sæt det i mikroovnen i 2 minutter på medium, og 1 minut på høj. Husk at den vil forsætte med at bage i kruset, når den bliver taget ud.
4. Nyd kagen, når den er kølet af!
PRAKTIKANTEN BAGER:
Thea Bjerregaard har været i praktik på
zekvens. Thea elsker at skrive, fotografere, blogge – og bage… Vi har i denne uge haft fornøjelsen af hendes søde smil og væsen.
Her hos zekvens elsker vi kage og søde sager og her kommer en Theas nemmeste kager.






