2011 – Sensation White

Sensation_white

– vi følger bloggeren Nikoline Brix

Sensation White er en oplevelse for mennesker i alle aldre. Der er hvidt tøj allevegne. og der er den fedeste stemning – følg her mig og min veninde gennem en 24 timers hvid rejse.

04.45 – Stod jeg op, og jeg kunne virkelig ikke overskue nogen ting, hvorfor skulle den bus også køre så tidligt?!! Selvom det faktisk var så tidligt på morgen, så blev jeg overraskende hurtig frisk. Tror det var fordi jeg glædede mig til at skulle afsted. Jeg havde pakket min taske dagen inden, så det eneste jeg skulle var at tage tøj på, spise morgenmad og lige tænke over om det var den rigtige kjole jeg fik taget med mig.

05.36 – Min mor kørte mig ind til banegården, hvor jeg mødes med Sofie, som er min fætters kæreste. Synes det var så dejligt hun ville med, da jeg vidste vi ville få en fed oplevelse sammen. Hun er nemlig ligeså crazy som mig, når det kommer til det.

06.01 – Kørte bussen, og vi var enige om, at vi begge to synes det var så åndssvagt den skulle køre så tidligt, hvorfor ikke klokken 10 eller 11 i stedet for? Så vi ville kunne følge i med hvad der forgår, det kan man jo ikke klokken 6 om morgen, der er man mere død end levende.

09.07 – Var vi kommet halvvejs, og var med Færgen Mols linjen (I kender sikkert reklamen, og ved hvad jeg mener) Det var helt vildt så meget der blæste ude på dækket!

12.03 – Og endelig er vi i Valby, det var en lang tur. Specielt fordi bussen stoppede mange steder, hvor Sofie og jeg faktisk bare troede, at den ville køre direkte til København.

12.15 – Var vi med Metroen, hen til Sofies veninde Jeanne, som vi fik lov til at overnatte hos. Det er dejligt at kende nogen derovre i stedet for man skal tænke på hotel. Specielt for mig, fordi jeg elsker at møde nye mennesker.

16.00 – Vi skulle til at gøre os klar, så vi kunne være ved Parken præcis klokken 19, da der stod på billetterne at dørene åbnede der, og vi skulle altså bare IKKE komme for sent. Tænk sig hvis vi var taget helt der over, også var dørene lukket. Nej tak!

18.52 – Vi ankom til parken med tusindvis af andre mennesker, og det var fuldstændig hvidt. Vi skulle gå et stykke, da bussen vi tog til Parken ikke kunne køre længere for alle de mennesker der gik på vejen. Så den stoppede ca. 200 meter fra Parken. Da vi så endelig kom der over, var det ikke til at finde ud af hvor vi lige skulle ind. Vi spurgte flere af de ’ansatte’ om  hvor vores indgang var. De var selv så forvirret, at vi faktisk nåede at gå rundt om parken flere gange, frem og tilbage. Da vi til sidst fik snakket med en mand, der kunne lukkes os ind, ved den rigtig indgang. Det viser sig så vi ikke stod på listen… Så det var lidt anstrengende. Heldigvis kunne pressechefen kende navnet på Zekvens, så vi kom ind uden problemer. Faktisk fik vi et armbånd på som var helt unikt (det var så det hele værd)

19.55 – Vi har brugt næsten en time på at finde ud af hvor vi skulle ind, og være. Endelig kommer vi helt op til en billig bar og hvor der kun står få mennesker. Der står vi ikke så tæt som dem nede på gulvet.

20.30 – Det er helt vildt så mange mennesker der er, der var ca. 30.000 mennesker den nat, og jeg lyver ikke når jeg siger at faktisk næsten alle var fuldstændig væk i musik og spiritus. Det var dog ikke slemt det sted vi var, det var lidt mere ’roligt’, hvis man kan sige det sådan. Men folk på gulvet var helt væk. Vi blev endda spurgt flere gange om vi havde stoffer på os. Jeg må indrømme sådan noget slet ikke er mig, og hvis jeg skulle derover igen, så skulle det være med samme billet som den Zekvens sendte os over med. Nu skal jeg ikke dømme folk overhovedet, men ’fester’ som det med hårde stoffer og sprut i så store mængder, folk der sveder fordi de er så langt ’væk’, er bare ikke mig. Så vi var for det meste oppe i den lounge der var til pressen. Udsigten derfra var også helt perfekt! Jeg må indrømme at stemningen der var helt unik, og at alle de mennesker klædt i hvidt, var også bare endnu en oplevelse. Musikken var også god, og det siger meget, da jeg normalt ikke er til den musik, som de spiller til Sensation.

00.22 – Aftaler vi med Jeanne og hendes veninde Rikke, at vi mødes med dem inde i København. Sofie og mig ville gerne videre, nu havde vi også været der i lang tid og det sluttede først klokken 03, og det gad vi ikke. Så vi smuttede fra Parken og tog bussen ind til Rådhuset, hvor vi mødes med de to andre piger. Jeg havde 14 cm høje sko på, og på det tidspunkt var mine fødder F Æ R D I G E, så vi havde fået Rikke til at tage et par flade sko med, så jeg kunne feste videre uden at få mere ondt, og få flere vabler på fødderne.

02.43 – Vi er på Frøken Nielsen, hvor Rikke arbejder, så vi fik fri bar til ingen penge, NIIICE!!!! Der gik ikke meget tid, så havde vi det godt og hyggeligt, alkoholen kunne mærkes, musikken spillede og folk var bare så fede. Det var fedt at feste et andet sted end Aalborg, specielt fordi man ikke kender folk overhovedet…

03.30 – Der var flere der kom hen til mig, omkring min blog og hvem jeg var sendt over til København af, så jeg fik fortalt om det nye ungdoms magasin zekvens, så lidt reklame kom der også ud af det, og det er dejligt at folk tager så godt imod det.  Det er jo præcis det vi alle sammen gerne vil have.

04.33 – Vi fester og fester, og det er så sjovt at man kan se hvem der har været i Parken og hvem der ikke har. Der var så mange mennesker i hvidt, og når man selv er klædt i hvidt ligger man endnu mere mærke til det. Vi fik danset, snakket med en masse mennesker  og drukket en masse dejlige drinks.

05.00 – Så ramte det Sofie og mig! Vi var trætte – efter en lang tur i bus og en masse spænding , tog vi hjem til Jeanne og fik sovet ud. Vi skulle heldigvis først med en bus klokken 17 næste dag, så vi kunne få sovet ud, og være nogenlunde friske til turen hjem.

Turen hjem gik godt, og vi var trætte sidst på aften, da vi først var hjemme ved 23-tiden. Min erfaring til Sensation, er at det var en unik oplevelse, så mange mennesker der hygger sig på et sted, giver en stemning uden lige. Folk hygger og er i et humør hvor du bare ikke kan synes andet end det her er super fedt. Sådan burde det være hver weekend! Dog må jeg sige at Sensation generelt  slet ikke er noget for mig, det med folk der er så ’væk’, og nærmest kun tænker på stoffer, er bare ikke mig. Måske kan det også bare være min oplevelse af det, det aner jeg ikke. Men at blive spurgt om stoffer så mange gange, er bare ikke mig. Så var jeg gået min vej for lang tid siden, da jeg mener man sagtens kan hygge sig uden at skulle pumpe sig selv med diverse stoffer. Udover det, så var det en super oplevelse, og hvis man kan lide musikken, sammenholdet og stemningen – så er Sensation lige noget for dig!

comments

Be the first to comment on "2011 – Sensation White"

Efterlad en kommentar

Din e-mail adresse vil ikke blive offentliggjort.